Virkeligheden ER bare bedre

Giver det mening at male landskaber? Giver det mening at skildre naturen, når verden er et ulmende bål af uroligheder?

Kunstneren Mogens Sjøgård fra Lismose ved Tullebølle kan ikke selv svare på sine egne spørgsmål, men han ved, at for ham som naturmennesket, der elsker at fiske, løbe eller gå i de landskaber, han også vælger at male, er det værd at holde fokus på strand og vand, på skove og marker.
For det er bogstaveligt talt kærligheden, der driver penslen, når han maler. “Jeg bliver nødt til at være ærlig overfor det, jeg laver. Men jeg føler nok lidt, at landskabsmaleriet ikke er så populært for tiden. I hvert fald når jeg kigger rundt på galleriernes udstillinger”, siger han.

Landmalerne

Som medlem af kunstnergruppen “Landmalerne”, der blandt sine ni medlemmer også tæller kollegerne Keld Nielsen fra Kædeby og Camilla West fra Taasinge, erkender Mogens Sjøgård dog, at gruppens udstillinger rundt i ind- og udland både er velbesøgte og har et købestærkt publikum.
“På et tidspunkt var jeg på vej i en lidt anden retning. Mod noget mere abstrakt, fordi jeg havde en forestilling om at ville bruge hele billedfladen og ophæve horisont-linjen”, siger Mogens Sjøgård.
Men man kan ikke tvinge sig selv til noget, uden det bliver påtaget. Blandt Landmalerne kunne han roligt forblive tro mod det maleri, han er opvokset med og har levet med. Knud Søgård, Mogens’ afdøde far, var selv en dygtig landskabsmaler og utallige er de udstillinger, han og faderen har set med landskabsmalerier.

Håb kontra kaos

For maleriet af naturen bærer også det håb, der skal til for at møde kaos. Måske er det derfor, at netop den danske guldalder, som udsprang af krig og fallit, i høj grad var malerier af de harmoniske danske landskaber.
“I min branche er vi ikke altid så gode til at snakke om egne ting. Men noget, som hele tiden ligger mig på sinde, er at tydeliggøre det sansede og gøre det sanseligt, så naturen forbindes med følelserne”, siger Mogens Sjøgård, der kalder det “at fotoshoppe” - uden det har det fjerneste at gøre med billedredigering på en computerskærm.
At fotoshoppe kan forklares lidt, som når kunstnere som f.eks. Vincent van Gogh lader sin kornmark eller nattehimmel bølge i bevægelse eller når Edvard Munch vælger at lade sine personer udtrykke det sansede i det verdensberømte maleri ”Skriget”.
Men kan det langelandske landskab give tilstrækkelig med inspiration til sansninger og et langt flirteri med naturbillederne?
“Nej!”, siger Mogens Sjøgård, hvorpå han lidt famlende prøver at huske Dan Turells digt ”Jeg holder af hverdagen”, der også handler om at træde lidt væk og så igen påskønne det, man har set og oplevet før.
 

Søgen efter inspiration

“Derfor tager min hustru Line og jeg ofte ud - både her i landet til f.eks. Limfjorden og Bornholm, men også til Færøerne for at suge ny inspiration ud af den anderledes natur”.
Og så sker der det, når maleren er tilbage på Langeland, at han opdager noget, han aldrig har lagt mærke til før.
“Jeg kørte rundt og ledte efter et motiv med nogle gode linjer og et godt lys, og jeg fandt det også ved den inddæmmede del af Lindelse Nor”, forklarer Mogens Sjøgård og peger på et maleri, hvor en sortbrun markvej fører ind i et landskab, der til venstre afgrænses af et hegn og til højre giver et blik ud over det åbne landskab med en hvid husgavl i det fjerne.

“Så kommer jeg hjem igen til Lismose… og opdager, at nabogårdens indkørsel har de samme eftertragtede linjer og det gode lys”, konstaterer han. Det er naturligvis også på lærredet nu - dog stadig ikke færdigt.
Mogens Sjøgård arbejder i det fri med fotoapparat og skitseblok, mens malerierne bliver til i atelieret på boligens førstesal, hvorfra der er udsigt over præcis den natur og det landskab, han holder af.
I forhold til det helt naturalistiske landskabsmaleri, forklarer Mogens Sjøgård, at han vælger at “fotoshoppe”. Ikke på computeren, men når han står med paletten og maler. Han foretrækker lidt mere kolorit og lidt mere kontrast i sine malerier.
 
“Fordi virkeligheden ER bare bedre, end det foto du har taget!”