Den besjælede natur
I stedet var det den nye religiøse indsigt, som sneg sig ind i billedet.
“Lige fra jeg var barn på Samsø, har jeg haft et animistisk forhold til naturen. En følelse af at have kontakt med både planter og dyr. Og det er denne form for religiøsitet eller åndelighed, jeg har arbejdet videre med”, tilføjer hun, men forklarer, at også forskellen mellem Vestkirken og Østkirken (den græsk- og russisk-ortodokse kirke) blev vakt ved at studere ikonerne.
Ultrakort fortalt fokuserer Vestkirken på lidelsen - altså Jesus på korset - mens Østkirken har opstandelsen som det centrale og derfor har tomme kors.
Forholdet til kristendommen har betydet, at hun på opfordring har malet den nye altertavle i Tryggelev Kirke - en opgave hun gik til med stor ærbødighed - og en smule usikkerhed og tvivl på sig selv.
“Min altertavle har forskellige elementer fra biblen. F.eks. den samaritanske kvinde, der møder Jesus ved brønden. Han siger: ‘Giv mig vand, kvinde!’ Uden at fordømme hende, som det ellers var vanligt for jøder at betragte samaritanere. Hun følte sig set, så hun giver ham vand fra krukken og løber hjem til landsbyen og fortæller om sin oplevelse”.
Krukken er et tilbagevendende motiv i Gitte Buchs malerier: “Til alle tider og i alle kulturer har kvinder gravet ler op, formet krukken og lagt den ind i ilden, og når den var brændt hård og tæt, har de fragtet alt det mest dyrebare i den - såsæd, mælk, vand”.
Andre symboler i hendes malerier er brønden, den tomme grav, nåde-skålen, salve-krukken. “Især krukken falder sammen med min naturtro. Krukken er et kvindesymbol”, siger Gitte Buch og forklarer, at hendes malerier til stadighed bliver mere og mere ‘stille’, som hun kalder det.
For at hun skal være tilfreds med et maleri, skal det have samme funktion som en ikon. Ikke et billede, hun eller andre skal betragte, men et billede, der også kigger tilbage på hende.